Den Bombesikre Hund - Ledige pladser

Næste opstart d. 02/04/2026 18.00 til 19.10 - Se forløbstider længere nede - 1200DKK

Den bombesikre hund er for dig der gerne vil en hund som hviler mere i sig selv. Her på dette hold, øger vi dig og din hunds kapacitet og selvtillid i træning og hverdag.

Med den rette træning og hundens velvære i fokus, rykker vi grænserne for hvad den tidligere blev distraheret af. Vi fremavler et stærkt samarbejde mellem dig og din hund, og fokuserer på at din hund vælger dig.

På dette hold er det gennemgående tema i træningen at have en hund der kan fokusere på dig og slappe af i diverse scenarier. Der vil løbende være teori, så du også får en dybere forståelse for din hund, dens behov og træningen vi laver sammen med dem. 

Vi starter på et niveau alle kan være med på, og øger forstyrrelser igennem forløbet. Vi kommer til at arbejde med diverse forstyrrelser, både visuelle, auditoriske og fært relaterede. Auditoriske og fært relaterede forstyrrelser i træningen er noget vi som mennesker overser, da det ikke er vores stærkeste sanser. Men vores pelsede venner oplever i langt større grad verden med lugtesansen og hørelsen. 

Vi runder også impulskontrol, både ift. Leg, føde og jagtinstinkt. 

Vi kommer til at arbejde med de nedenstående øvelser som udgangspunkt for miljøtræningen. Altså, indlæring af øvelserne - forstyrrelser i alle mulige formater. Formålet med dette hold er ikke at lære så mange øvelser som muligt, men at mestre kontakten, roen og fokusset i de valgte øvelser.

Indhold:

  • Kontakt 

  • gå pænt 

  • Stationstræning / bliv 

  • indkald 

  • impulskontrol

  • Ja/nej - det positive nej

  • miljøtræning - nytårs forebyggelse 

  • miljøtræning - i byen, landbrug m. dyr

Der vil maks være 4 snuder pr. hold. Jeg har valgt at holde holdene små, så der er tid til individuel støtte, sparring og rådgivning undervejs. Dette gør også, at sværhedsgraden i øvelserne kan tilpasses og øges, så dig og din hund altid er sat op til succes.

Praktisk Information:

  • 30 min konsultation inden opstart - Dette foregår på træningspladsen. Dag aftales i forbindelse med tilmelding.

  • 6 sessioner af 70 minutters varighed, fast torsdag 18.00-19.10.

  • Alle racer - for hunde over 6 måneder.

  • Din hund skal kunne omgås andre hunde.

  • Kræver ikke tidligere træningserfaring.

  • Der anbefales træning af øvelserne i hjemmet for hurtigere udvikling og vedligehold.

  • Dokumentation på vaccinationer kræves ved deltagelse - dette oplyses ved deltagelse.

  • Dokumentation på lovpligtig ansvarsforsikring kræves ved deltagelse - dette oplyses ved deltagelse.

  • Fast deltagende træner, flere trænere/familiemedlemmer er velkomne, så længe en fast person er til stede ved alle sessioner.

  • Trænere under 13 år skal være i Selskab af voksen over 18 år.

  • Tilmelding er bindene, betaling refunderes ikke. Dog kan der i tilfælde af sygdom laves aftale om tilkobling på senere forløb.

  • Tæver i løbetid må gerne deltage, dog iført trusser/ble - vær dog opmærksom på din hunds ændrede tilstand, og tag hensyn til den og de andre firbenede deltagere.

Datoer:

02/04/2026 - Opstart

09/04/2026

16/04/2026

23/04/2026

30/04/2026 - Tur ud af “huset”

07/05/2026 - Afslutning v. Havnen

Tilmelding:

Tilmelding kan enten gøres på mail til dina.sandfeldt@gmail.com, eller via den nedenstående formular.

Jeg vil efterfølgende sende en mail med mere information og forløb, praktiske detaljer & betalings oplysninger. Her vil vi sammen finde en dato til konsultation inden opstart.