Aktiveringsmester - Ledige pladser

Næste opstart d. 08/04/2026 16.00 til 17.10 - Se forløbstider længere nede - 1200DKK

Aktiveringsmester er som navnet antyder holdet for dig der gerne vil mestre aktivering og dens mange former. Her nørder vi ind i de mange former for aktivering, både fysiske og mentale.

På dette forløb vil der være en del teori, hvor jeg gennemgår fysisk aktivering, mental stimulering, hundens behov og hvordan vi opfylder dem, på en hensigtsmæssig måde. 

Aktivering er et begreb, der dækker over forskellige meningsfyldte opgaver, der engagerer krop, hjerne og sanser. Dette kan både være fysisk eller mentalt (også kaldet mental stimulering). 

Hvorfor aktivering? I Danmark, er næsten halvdelen af hunde understimulerede. Understimulering betyder, at der en ophobning af energi i hunden, som altså skal ud. Hvis vi som ejere ikke giver positive og meningsfyldte udløb for denne energi, resulterer det i uønsket og uhensigtsmæssig adfærd. blandt andet:

  • hyperaktivitet

  • stress

  • destruktiv adfærd (ses ofte ved alene hjemme)

  • trækken i snor

  • Reaktivitet - kan endda ende ud i aggressiv adfærd. 

  • Øget sensitivitet på tur

  • Mangel på fokus i træning

  • Øget jagtdrift

Der er lavet flere videnskabelige studier, som tydeligt viser vigtigheden af at aktivere sin hund mentalt og fysisk. Bla viser forskningen at:

  • Problemløsning mindsker stressrelateret adfærd, og øger tilpasningsevnen.

  • Mental aktivering mindsker uønsket adfærd, og holder din hunds hjerne frisk.

  • Fysisk aktivering er mindst lige så vigtig for hunde som det er for os mennesker - dog er det vigtigt at vide hvordan, for at undgå slid på kroppen, stress og hyper aktivitet.  

Der er alverdens måder at holde din hund sund og glad på, og på dette hold lærer du hvordan du udnytter det i jeres hverdag. Og ikke mindst hvordan det gøres rigtigt - det er nemlig lige så vigtigt. 

Vi gennemgår de nedenstående emner og øvelser, og udforsker variationerne under hver øvelse. Vi starter hver session ud med 20 minutters teori, det er derfor anbefalet at have en bil el. et tæppe som din hund kan vente i/på.  

Indhold:

  • Teori - Hensigtsmæssig fysisk aktivering. 

  • Teori - Vigtigheden af mental stimulering. 

  • Teori - foder - I Stedet for madskålen.

  • Søge øvelser + Teori.

  • problemløsning.

  • Fri operant/Fri shaping + Teori.

  • Diskriminering - visuelt & fært + Teori.

  • Target øvelser - hvordan kan de bruges i træning.

  • Balance - verden som forhindringsbane.

Der vil max være 4 snuder pr. hold. Jeg har valgt at holde holdene små, så der er tid til individuel støtte, sparring og rådgivning undervejs. Dette gør også, at sværhedsgraden i øvelserne kan tilpasses og øges, så dig og din hund altid er sat op til succes.

Praktisk Information:

  • 30 min konsultation inden opstart - Dette foregår på træningspladsen. Dag aftales i forbindelse med tilmelding.

  • 6 sessioner af 70 minutters varighed, fast Onsdag 16.00-17.10.

  • Alle racer - for hunde over 5 måneder.

  • Kræver ikke tidligere træningserfaring.

  • Der anbefales træning af øvelserne i hjemmet for hurtigere udvikling og vedligehold.

  • Dokumentation på vaccinationer kræves ved deltagelse - dette oplyses ved deltagelse.

  • Dokumentation på lovpligtig ansvarsforsikring kræves ved deltagelse - dette oplyses ved deltagelse.

  • Fast deltagende træner, flere trænere/familiemedlemmer er velkomne, så længe en fast person er til stede ved alle sessioner.

  • Trænere under 13 år skal være i Selskab af voksen over 18 år.

  • Tilmelding er bindene, betaling refunderes ikke. Dog kan der i tilfælde af sygdom laves aftale om tilkobling på senere forløb.

  • Tæver i løbetid må gerne deltage, dog iført trusser/ble - vær dog opmærksom på din hunds ændrede tilstand, og tag hensyn til den og de andre firbenede deltagere.

Datoer:

08/04/2026 - Opstart

15/04/2026

22/04/2026

29/04/2026

06/05/2026

13/05/2026 - Afslutning

Tilmelding:

Tilmelding kan enten gøres på mail til dina.sandfeldt@gmail.com, eller via den nedenstående formular.

Jeg vil efterfølgende sende en mail med mere information og forløb, praktiske detaljer & betalings oplysninger. Her vil vi sammen finde en dato til konsultation inden opstart.